Wealth Dynamic systemet

 

Jeg er Flow Konsulent i Wealth Dynamic systemet. Det lyder fint og kryptisk… og faktisk er det også ret omfattende. Det hele drives af Roger Hamilton som er ekspert i entreprenørskab, opstart af nye virksomheder og trends på verdens markedet. Det er et godt sted at følge med i, hvad der rører sig og tales om omkring business på verdensplan. Han har i den forbindelse lavet et test system, som altså hedder Wealth Dynamics eller Talent Dynamics (det sidste er fokuseret på medarbejdere) som er orienteret mod, hvad du er bedst til arbejdsmæssigt og hvordan du bedst tjener penge med at komme i flow med dit geni/kompetencer.

 

Nu ved jeg mange stejler mod at blive sat i bås med en personlighedstest – sådan er det her system ikke. Systemet er baseret på det gamle kinesiske I Ching, og har mange lag og et fokus på ens naturlige energier. Man får en profil der har målt, hvor meget ens energi er i forhold til at være ideskabende, relationsorienteret, tidsfokuseret eller detalje menneske – og den profil er unik for en og fortæller en noget om, hvor man er stærkest, men giver også en forståelse af hvilke mennesker, det er bedst man vælger at arbejde sammen med, hvis man vil have succes.

 

Testen koster i sig selv 700 kr. på sitet – men jeg har købt tokens ind og tilbyder testen (hvor man får en 32 siders analyse) sammen med en personlig debriefing og indføring i resultaterne for 1500 kr.

 

Roger Hamilton har lavet et site, hvor man kan tage en lang række “missioner” baseret på ens WD profil, og hvad man er ved at udvikle forretningsmæssigt, det giver jeg også en indføring i. Det kan ses her

 

Jeg laver også team workshops baseret på dette system – og her er hvad Teatret Aaben Dans fra Roskilde har sagt om dette lille forløb:

 

Aaben Dans har haft stor glæde af Talent Dynamics, samt Susanne Danigs introduktion til, og håndterning af, dette analytiske værktøj. Gennem de individuelle test af det fastansatte personale i teatret blev vi, på en ny måde, opmærksom på hinandens styrker og naturlige kompetencer. Dette medførte, at vi naturligt begyndte at italesætte og diskutere disse. På den efterfølgende workshop fokuserede vi på virksomheden som helhed. Hvilke dynamikker vi som teamsammensætning besidder, og hvordan vi bedst udnytter disse, med mest muligt flow, i forhold til de visioner og de arbejdsopgaver teatret har. Susanne Danig er en god workshopleder, der både har personlig empati og respekt for den enkelte. Hun har samtidig indsigt i scenekunstens verden og den slags arbejdsplads et teater er. Hun er på den måde fremragende til både at se og formidle gruppens og virksomhedens potentiale.

 

Så få enten et personligt forløb eller et forløb for hele din lille organisation – begge skaber unik klarhed over kompetencer.

 

Her er min website med al information om dette skønne redskab WEALTH DYNAMIC